Udsigten i Skærbæk

Byggeriet omfatter etablering af seks nye punkthuse med hver 10 lejligheder i Skærbæk, Fredericia.
I alt etableres der således 60 nye boliger.
De seks punkthuse er identiske i forhold til konstruktionsbygningen og indretning. Punkthusene er vinklet forskelligt på byggegrunden således, at alle lejlighederne får glæde af dagslyset.
Størrelsen på den nyudstykkede byggegrund er ca. 3 hektar, og den er beliggende på Langelandsvej 20 - 30 i Skærbæk, Fredericia Kommune.
Punkthusene opføres som tre etagers byggeri, som er fordelt på hhv. stueetage og 1. sal med 4 lejligheder og 2. sal med to lejligheder og en tagterrasse. Alle lejligheder får egen terrasse eller altan.
Der etableres depotrum og cykelskur, som er placeret i selvstændigt bygningsværk.
Der vil være adgang til de forskellige lejligheder fra mellemgangen i stueetagen samt via enten den indvendige trappe eller elevatoren op til 1. og 2. sal.
Desuden etableres der ny indkørselsvej fra Langelandsvej og ned langs grunden til bygningerne, ligesom der også etableres parkeringspladser til beboerne.
 

Opførelsesår
15. marts 2018 - 17. september 2019
Entrepriseform
Hovedentreprise
Bruttoareal
5000 m2
Entreprisesum
Kr. 68.400.000,- ekskl. moms
Bygherre
Boli.nu
Ingeniør
D.A.I.
Arkitekt
Link Arkitekt