Jagtvej

Egil Rasmussen havde hoved- og tømrerentreprisen på denne sag i Odense, som omfattede ombygning af 115 kollegieværelser og gymnastiksal til 83 ungdomsboliger, fordelt på fem etager.
Der blev foretaget en generel totalombygning/-renovering af de indvendige rammer, herunder nye adgangsforhold via nyt hovedtrapperum med ny elevator samt nye altangange på facader, således at tilgængeligheden blev væsentligt forbedret.
I alle ungdomsboliger er der bl.a. etableret nyt køkken og bad.
Ifm. udendørsarealerne er der blevet etableret en naturlig cykel-/gangsti til bagsiden af bebyggelsen, hvor elevatoren ligeledes er ført til terrænniveau, hvormed bebyggelsen har to hovedindgange.

Opførelsesår
2012 - 2013
Entrepriseform
Hoved- og tømrerentreprise
Entreprisesum
33.550.000,- ekskl. moms
Bygherre
Kollegieboligselskabet
Ingeniør
Henry Jensen A/S
Arkitekt
AI
Landskabsarkitekt
Algren og Bruun Landskabsarkitekter