Varbergparken afd. 27

Egil Rasmussen var hovedentreprenør på denne totalrenovering af boligblokke beliggende i den nordlige del af Haderslev. Etablering af byggeriet er sket i samarbejde med bygherre, Haderslev Andelsboligforening, og dennes rådgivere, og som hovedentreprenør stod Egil Rasmussen for byggeledelse og sikkerhed.
Projektet omhandlede renovering af 4 blokke med et endeligt antal lejligheder på 105 stk. og blev udbudt og vundet som hovedentreprise; dog blev oprindelige tegninger m.v. revideret ifm. en efterfølgende sparerunde, og Egil Rasmussens input til alternative løsninger blev istedet indarbejdet. Totalrenoveringen blev således i mange henseender reelt håndteret som en totalentreprise. Efter renoveringen udgør det samlede bruttoareal ca. 8925 m2.
De gamle blokke er blevet nedbrudt totalt, kun med det bærende og stabiliserende system tilbage. Tidligere bestod hver blok af 4 etager, men ifm. totalrenoveringen er der blevet bygget to etager yderligere, hvilket betyder, at det bærende system skulle forstærkes.
Endvidere var der oprindeligt 2 blokke, hvoraf den ene blev skåret over to steder - 24 meter blev fjernet hvert sted, hvilket er karakteristisk ved denne opgave.
Involverede fag: nedbryder, jord/kloak, VVS, EL, ventilation, altan/værn, elevator, anlæg, smed, murer, maler, betonelementer, tagdækker, tagkassetter, inventar, tømrer, isolatør.

Opførelsesår
2014 - 1. april 2016
Entrepriseform
Hoved-/totalentreprise
Entreprisesum
kr. 110.000.000,- ekskl. moms
Bruttoareal
10.800 m2 ca.
Bygherre
Haderslev Andelsboligforening (HAB)
Rådgiver
CF Møller A/S
Ingeniør
Hundsbæk & Henriksen A/S