|
Egil Rasmussen a/s er grundlagt i 1937, og er i dag et af områdets største Tømrer-/snedkerfirmaer med en årlig omsætning på ca. 150-180 mio. kr. med en solid og konstant medarbejder stab på ca.80-100 veluddannede, hovedsageligt faglærte medarbejdere med en gennemsnits anciennitet på ca. 7-8 år.
Egil Rasmussen a/s beskæftiger sig hovedsageligt med større entrepriser, både som nybyggeri og renoveringsopgaver, bl.a. kan nævnes at Egil Rasmussen a/s har meget stor ekspertise i facadebeklædning og renoveringer i boligsektoren. Ud over vor entrepriseafdeling, der ledes af 8 funktionærer, råder Egil Rasmussen a/s over en serviceafdeling med ca. 10 medarbejdere, der hovedsageligt tager sig af reparations- og serviceopgaver for boligforeninger og forsikringsselskaber.
Egil Rasmussen a/s har i over 70 år haft kontorer og administration i Kongensgade 26 i Fredericia, og har haft værksteder og lagre på adressen Karensdalvej 6 i Brøndsted, men fra den 1 juli 2008 flyttede Egil Rasmussen a/s ud i et helt nyt og samlet domicil på Nordensvej i Taulov, der er uhyre centralt beliggende lige midt i trekantområdet. Det nye domicils centrale beliggenhed gør, sammen med firmaets moderne og flexibele produktionsapparat, os uhyre mobile og i stand til at påtage os opgaver i et større geografisk område. Således har en meget stor del af vore aktiviteter inden for de sidste ca. 20 år foregået i Århus området. samtidig med at vi for øjeblikket udførerer meget store boligrenoveringsopgaver både i Fredericia og Kolding. Som konsekvens af den store aktivitet i Århusområdet, har Egil Rasmussen a/s etableret en afdeling med ledelse og domicil på adressen Gunnar Clausensvej 24 B 8260 Viby J.
Vor størrelse og kapacitet gør at vi har en meget stor berøringsflade med byggebranchens øvrige fag, og vi har ved hovedentrepriser stor erfaring i at søge samarbejde med områdets førende firmaer som underentreprenører under vor ledelse.
|