Vi søger en kvalitetsbevidst og serviceminded tømrersvend til vores serviceafdeling

Er du udlært tømrer, har du solid erfaring med servicearbejde og kan du arbejde selvstændigt og håndtere mange bolde i luften? Så er du måske vores nye kollega.
 
Jobbet
Til vores travle serviceafdeling i Taulov søger vi endnu en dygtig tømrersvend, som skal hjælpe os med fortsat at levere arbejde og service af høj kvalitet til en af vores faste kunder.

Som tømrersvend i Service vil du blive en del af en afdeling med over 40 medarbejdere opdelt i mindre teams, som kører forsikringsskader og kører fast service for flere boligforeninger, hovedsageligt i Sydjylland og på Fyn.

Der er tale om mange og varierede, mindre arbejdsopgaver inden for service, hvorfor det er af betydning, at kandidater har bred og solid erfaring med dette.

Da det prioriteres, at det daglige arbejde udføres i tæt dialog med kunden, er det desuden væsentligt, at kandidater er servicemindede og gode til at kommunikere.
Arbejdstiderne er mandag til torsdag kl. 07.00 – 15.30 og fredag kl. 07.00 – 15.00
 
Den rigtige kandidat
  • Har solid erfaring med servicearbejde, gerne for boligforeninger el.l.  
  • Er serviceminded og god til at kommunikere
  • Kan håndtere mange bolde i luften
  • Er løsningsorienteret og har en positiv indstilling
  • Kan arbejde selvstændigt og er samtidig en god teamplayer
  • Trailerkørekort er en fordel
    
 Vi tilbyder
  • Gode og ordnede arbejdsforhold i et firma i vækst med en sund virksomhedskultur
  • Godt kollegaskab
  • En varieret arbejdsdag med en bred kontaktflade
  • Servicebil med værktøj samt mobiltelefon stilles til rådighed i arbejdstiden
   
 Vil du vide mere
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte direktør Claus Rasmussen på mobil 2024 1741.

Søg stillingen
Send din skriftlige ansøgning via e-mail til direktør Claus Rasmussen: claus@egil-rasmussen.dk.
Mærk den ”Tømrersvend til Service”. Husk at vedlægge relevant dokumentation.

Samtaler afholdes løbende.
Ansættelsesstart: hurtigst muligt.